Uundværlig sparring

Min kæreste og jeg blev i marts forældre til vores første barn. Vi var så heldige at have Trine som fødselspraktiker-hjælp helt fra midt i graviditeten, til under fødslen og ikke mindst her på den anden side, hvor vi nu er blevet en lille familie.

Hun har været en fantastisk god støtte igennem alle faser, og jeg kan slet ikke forestille mig et forløb uden hende.

Som førstegangsforældre har der været så mange spørgsmål, som det har været uundværligt at kunne sparre med Trine om.

Hun var den vildeste hjælp under de 38 timer, fødslen tog – hun var der, når jeg tabte tråden i min vejrtrækning og var ved at gå i panik, når min kæreste var ved at omkomme af træthed, og når jordemoderen havde brug for et par ekstra hænder (hvilket faktisk var ret ofte).

Her efter fødslen har det været så betryggende at vide, at Trine aldrig er længere end en sms væk, hvis der er noget, jeg er i tvivl om, og hendes barselsbesøg har været priceless.
Første gang hun besøgte os, efter vi kom hjem fra hospitalet, faldt Leonora i søvn i armene på hende, nærmest det øjeblik hun trådte ind af døren. Hun har noget over sig – en ro, der bare fik det lille myr til at overgive sig totalt. Hun er uden tvivl “babyhviskeren”. Det virkede som ren luksus bare at kunne læne sig tilbage, nyde en kop kaffe og se, at min baby snorksov, mens mine arme fik ro.

Alle mødre burde have en Trine.

De varmeste anbefalinger herfra.
Annette Mors

Tryg og god støtte

Vi blev forældre til Edith Rose d 19 januar 2016 og Trine var med under fødslen. Det var meget trygt at have en med som havde styr på alt det praktiske da vi intet overblik havde i selve situationen:)
Fødslen gik rigtig godt og Trine sørgede for at fx navlestrengen fik lov at pulsere færdig samt flere andre ting som vi havde aftalt på forhånd.
Jeg fødte uden smertelindring og med smertefri fødsels teknikkerne og det var en fantastisk hjælp.

Trine var en god støtte og jeg var tryg og rolig vel vidende at hun havde styr på alt det vi var usikre omkring.
Så tusind tak Trine, vi ringer igen hvis det bliver aktuelt en dag hehe;)

knus fra Anne, Michael og Edith Rose
Anne Staunsager